EmediateAd
I mine øjne

Dimission

Oprettet d. 27 juni , 2012 - af Anne Sofie - Kategori: Livet, Mit liv, Skole

I dag er en dag, jeg har set frem til i mange år. Jeg husker især, at jeg har siddet under biologilærerens snak om fotosyntese (se evt. dette indlæg) adskillige gange og drømt mig væk, og jeg kan nok heller ikke sige mig helt fri af, at jeg virkeligt så frem til den her dag, da jeg stod til fysik-eksamen for et par uger siden. Det er nemlig i dag, der er dimission. Jeg får mit eksamensbevis stukket i hånden, og siger farvel til folkeskolen sådan for alvor! Det er lidt underligt, synes jeg. Farvel til alt det, der har været ens hverdag de sidste 10 år – rammerne, kammeraterne, lærerne. For selvom jeg har været træt af min skole i visse øjeblikke, har jeg godt nok også været glad for den. Jeg har været heldig, synes jeg, jeg har virkeligt haft 10 gode år! Men nu er det slut, og jeg glæder mig til at fejre det med hele årgangen i aften. Og jeg glæder mig til at tage hul på et helt nyt kapitel i mit liv! Poetisk, hva’? ;-)

6 kommentarer


  1. Jun 27, 2012
    5:08 pm

    Mette

    Åh det er skønt! Jeg blev færdig med 2.g i dag og kan slet ikke vente til det bliver min tur til at få huen på!!! :-)


    • Jun 28, 2012
      11:24 am

      Anne Sofie

      Åh, og nu har du kun en tredjedel tilbage – har hørt, at sidste år i gym går så hurtigt! Tillykke med, at du har afsluttet 2.g! :-)


  2. Jun 27, 2012
    7:03 pm

    Louiset

    Tillykke tillykke tillykke!
    Jeg kender godt det der med at drømme sig væk – det har jeg nu også gjort meget på det seneste! Men, når jeg på fredag siger farvel til den almindelige folkeskole og efter sommerferien tager på efterskole, tror jeg nu også at jeg vil se tilbage og smile en gang eller to.. Tillykke igen!


    • Jun 28, 2012
      11:25 am

      Anne Sofie

      Tak, og i lige måde, jo! Jeg er helt sikker på, at efterskole bliver fantastisk for dig – det siger alle, jeg har talt med!! :-)


  3. Jun 29, 2012
    11:16 pm

    Victoria

    Efter ikke at have læst blogs i to uger, er jeg meget bagud på bloglovin og har over 400 ulæste indlæg (men så er det jo godt at man har ferie), så jeg har først læst dit indlæg nu… Jeg håber, at du havde en super god afslutning på folkeskolen! Det vækker minder fra da jeg selv blev færdig sidste år ;)

    Forresten lovede jeg jo at smide et link, når jeg fik lavet en blog – med kun 9 dage tilbage og derudover sommerferie, tænkte jeg, at det var ok at gøre det nu, hehe :)
    http://missov.blogspot.com


    • Jun 30, 2012
      3:16 pm

      Anne Sofie

      Åh, kender det med Bloglovin’!
      Jeg kigger forbi din blog med det samme og skynder mig at følge – tænk, at du kun har 9 dage igen!!

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt.