EmediateAd
I mine øjne

London London London

Oprettet d. 02 december , 2011 - af Anne Sofie - Kategori: Billeder, Livet, Rejser, Sprogrejse

Fra marts måned :-)  Undskylder lige for overdreven billedspam! Men jeg skal, som I måske ved, til London i aften! Jeg har det lidt som om, det er mit andet hjem – jeg har siddet og regnet lidt på det, og egentlig har jeg faktisk næsten brugt fem uger af det her år i London – og er det så ikke ok at se det som sit andet hjem? ;-) Jeg kiggede lige mine gamle London mapper igennem, og så kan jeg ikke lade være at sidde og smile helt – specielt over dem fra sprogrejsen… Se det lige – Big Ben i solskinsvejr, solbriller, bare arme og alle de søde piger (hvor det for størstedelen af dem gælder, at vi slet ikke har kontakt mere… Piger, jeg savner jer altså!!) – det var virkelig tre fantastiske uger, ja det var ;-)

Men nu skal jeg tilbage – den kommer både til at stå på shopping, en speciel Beatles sight-seeing-tur (?), rundvisning med mig som guide så jeg kan vise familien, hvor vi boede på sprogrejsen, koncert med Paul McCartney fra Beatles, som egentlig er hele grunden til, at min far syntes, at vi skulle derover. Far er nemlig mega Paul McCartney fan, og eftersom at Paul McCartney efterhånden er ved at være på sit sidste, syntes min far, at Alberte og jeg skulle have mulighed for at opleve ham live også. Jeg glæder mig – på trods af, at jeg nok ikke lige er målgruppen ;-)

Jeg har planlagt lidt indlæg til jer, og så regner jeg med, at jeg vil blogge fra London også. I ved, jeg kan jo ikke holde mig væk ;-) Jeg er tilbage igen på tirsdag!

Dagens julesang: Jul på Vesterbro - åh, jeg kender ingen sang som denne, der kan få mig til at sidde og småfnise… Nåh jo, så skulle det da lige være Jul i Angora, men den når vi til en anden gang ;-)

4 kommentarer


  1. Dec 2, 2011
    3:06 pm

    Helene

    Hvor er det dog nogle dejlige billeder!
    Vil du ikke skrive hvor noget af dit tøj på disse billeder kommer fra? Din stil er super god :-)
    Rigtig god tur!!


  2. Dec 2, 2011
    3:13 pm

    Anne Sofie

    Tak, Helene! :-)
    Det vil jeg da – på JB-billedet, har jeg Vans på, bukser fra Zara, skjorte fra MbyM (pudsigt, har den faktisk på lige nu ;) ), en jakke fra Zara, og en gammel, gammel taske!
    Vesten på de to næste billeder er fra Global Funk.
    På det sidste billede har jeg ballerinasko fra Shoebiz, samme Zarabukser og Zarajakke, samme taske og så en blonde t-shirt fra Zara!
    Hold nu op, Zara Zara Zara! Sig til, hvis jeg har glemt noget! :-)


    • Dec 2, 2011
      3:18 pm

      Helene

      Hehe, tak! Jeg kan rigtig godt lide skjorten og jakken :-)

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt.