Jakke fra K by S
Jeg har længe gået og misundet min mor en grøn miltiær-lignende jakke, hun har – i går fandt jeg så ud af, at den er fra hendes arbejde, og at hun havde en ekstra hængende i skabet, som hun alligevel ikke skulle bruge – og så blev jeg altså lige den lykkelige ejer af en grøn overgangsjakke! Jeg tænkte, at den allerede skulle i brug i dag. Dog var det en smule koldt, og jeg havde den faktisk også på indenfor som en slags cardigan, fordi der simpelthen er lige omkring frysepunktet i mit klasselokale, fordi drengene (og vores lærere i overgangsalderen…) altid har det varmt.
Men Claudia og jeg lavede lige en lille iPhone-photo-session i frikvarteret, så I kunne se den nye, fine jakke, som i øvrigt også er fra Karen by Simonsen, in action.
Sko: Converse. Nederdel: Gina Tricot. Bluse: Pieces. Halskæde: Pieces.
Ja, jeg må virkelig have været glad – om det var fordi jeg var lykkelig over jakken, eller fordi Claudia og jeg stod og jokede lidt med det faktum, at jeg blev ved at spørge, hvordan jeg skulle stå for at benene var mindre fremtrædende ved jeg ikke, men sjovt havde jeg det tydeligvis
Jeg er sådan ved at gå op i limningen, altså – alle Facebook-tjek foregår i øjeblikket over iPod, og når jeg skal på computeren bruger jeg min fars, som kører Windows og derfor er helt anderledes fra min egen. Lige nu har han sin med på arbejde, hvilket betyder, at jeg har 50 kg HP computer siddende på mine i øvrigt fuldstændig brændte lår – det er utroligt, så meget varme sådan et apparat kan udlede!! Ud over det, ser jeg noget så sørgeligt som Disney Channel (skruet op på 50 i lydstyrke, naturligvis, fordi computeren larmer så meget at jeg næsten føler mig halvdøv), og så spiser jeg kammerjunkere direkte fra posen! Sørgelig mandag eftermiddag. Men om lidt smutter jeg i fitnesscenteret for at tage på et sjippe-hold med Maja, og bagefter tage nogle maskiner!
Jeg vil forresten lige påpege, at jeg altså på ingen måde lider af nogen form for spiseforstyrrelse – jeg blev helt bange, da jeg den anden dag blev spurgt, om jeg havde en semi-spiseforstyrrelse på Formspring – SLET IKKE!
Nåh, nok plapren fra min side – hvad synes I om jakken, som jo egentlig var det, indlægget skulle handle om?