Et godt bytte?
I tirsdags fortalte jeg jer om det cykelstyrt, jeg var ude for, for fem år siden. Siden cykelstyrtet har min mor været, mildt sagt, ved at skide i bukserne, hver gang jeg satte mig op på en cykel. At jeg ikke længere kører med cykelhjelm, har gjort det hele meget værre – jeg har ikke tal på, hvor mange gange hun har prøvet at overtale mig til at køre med cykelhjelm, eller hvor mange gange, hun har sagt; “kør forsigtigt”, når jeg om morgenen er på vej ud ad døren. Måske er det også en fejl af mig, at jeg ikke kører med cykelhjelm. Lige præcis mig – fordi jeg har set, hvor galt det kan gå, og hvis ikke jeg havde haft cykelhjelm på da jeg styrtede, havde jeg måske ikke “bare” sluppet med to tænder mindre, men måske lammelser for livet eller en skadet hjerne.
Men det ser bare ikke fancy ud at køre med cykelhjelm, vel? Jeg har ingen venner, der gør det. Procentdelen af unge, der kører med cykelhjelm er helt ufatteligt lille. Jeg hadede at cykle dengang jeg stadig brugte cykelhjelm, for man kunne jo ikke lige sætte en knold, uden at den var fuldstændigt smadret efterfølgende, og jeg følte mig i hvert fald godt og grundigt dum, når jeg mødte nogle, jeg kendte, og jeg kørte dér med min cykelhjelm. Det handler slet ikke om, at jeg ikke er klar over konsekvenserne – det er udelukkende min forfængeligheds skyld, at min gamle cykelhjelm ligger fint i skabet. Den dag, den usynlige cykelhjelm bliver opfundet, er jeg på!
Nåh, men det jeg egentlig vil frem til er, at min mor og jeg igen i går havde en samtale omkring cykelhjelmen. Men i går så den lidt anderledes ud end normalt;
Mor: “Jeg synes stadig, at vi skal finde en cykelhjelm til dig, Anne Sofie” (ja, det kalder hun mig altså, når hun er meget alvorlig)
Mig: “Nej, mor…”
Mor: “Der er sgu nærmest ingen grænser for, hvad jeg vil gøre for, at du sætter den cykelhjelm på dit hoved…”
Mig (mest for sjov, egentlig): “Hvis jeg begynder at køre med cykelhjelm, må jeg så få en iPhone?”
Mor: “Ja, det kan jeg love dig for, at du må!”
Mig: “Mener du det?!?”
Mor: “Ja, så længe du bruger din cykelhjelm, er jeg glad…”
Jeg er simpelthen sådan i tvivl. Jeg kan skippe alt, der hedder opsparing og irriterende sparegrise, der fyldes op alt for langsomt, og i stedet bruge de par tusind, jeg indtil nu har sparet op på tøj, sko, makeup, mad, biografture og alt muligt andet. Til gengæld skal jeg så køre med cykelhjelm hver dag. Hver evig eneste gang, jeg sætter min røv på en cykelsadle, skal jeg huske at tage cykelhjelm på. Hver dag skal jeg stå i samme dilemma; “nåh, hvor skal jeg gøre af cykelhjelmen mens jeg går ind og handler?”, eller; “nåh, hvor skal jeg gøre af den, mens jeg er i fitnesscenteret?”, hver morgen skal jeg overveje min frisure, fordi jeg skal have cykelhjelm ned over hovedet, og hver gang, jeg sidder på en cykel skal jeg vænne mig til at se noget så dum ud… Er det det værd? Hvad synes I? Jeg er simpelthen sådan i tvivl, altså…
Og hvis du selv tænker over det, skal du bare kører så hurtigt at ingen når at se dig xDNu er det også lidt anderledes, men vi bruger alle sammen ALTID hjelm når vi er ude og kører Mountain Bike hvor der så også er større chance for at falde 
Men det synes jeg nu ikke du skal tænke over 
